Hvor meget plads kræver en køkkenø? Mål og afstande
Det er gratis at drømme om en køkkenø. Regningen kommer senere, den dag du opdager, at du går sidelæns hen til køleskabet som en krabbe. 😂
Jeg elsker køkkenøer. Men jeg må indrømme, at jeg elsker pladsen omkring dem endnu højere, for det er ikke øen, der får et køkken til at fungere. Det er gangene rundt om den. På en arkitekts tegning ser enhver køkkenø fantastisk ud, for papir skal aldrig vende sig om med en varm gryde i hænderne. :)
Om der er plads til en køkkenø i dit køkken, bliver afgjort i centimeter. Svaret er enten ja eller nej, og der findes ikke et "det må vi se på" midt imellem.
Først tre tal: Afstanden mellem køkkenø og køkkenbord
En køkkenø behøver ikke samme afstand på alle sider. Se først på, hvad der foregår på hver side.
På den side, hvor du arbejder, altså mellem øen og det køkkenbord, den kogeplade, den vask eller den opvaskemaskine, der står overfor, skal der være mindst 110 cm.
Er I som regel to, der laver mad samtidig, så gør den gang 120 cm bred.
På en side, hvor der ikke står noget overfor, og hvor du kun går forbi, er 90 cm nok.
De tal har jeg ikke grebet ud af luften. Den amerikanske brancheforening for køkken og bad, NKBA, anbefaler i sine retningslinjer for køkkenplanlægning, at gangarealet, hvor du arbejder, er mindst 107 cm bredt, når én person laver mad, og 122 cm, når flere gør det, og at en ren passage er mindst 91 cm bred. Målene er regnet om fra tommer, og derfor ser de så skæve ud. Jeg har rundet dem alle af til nærmeste 10 i dette indlæg, og forskellen er aldrig mere end et par centimeter.
Jeg har én undtagelse. Hvis du virkelig gerne vil have køkkenøen, og der altid kun er én person, der arbejder i køkkenet, kan afstanden mellem køkkenbordet, du arbejder ved, og øen gå helt ned til 90 cm. Det er ikke ideelt, men det går an på én betingelse: Der står aldrig to og arbejder i den gang på samme tid.
I et køkken-alrum er siden ud mod spisebordet ofte kun passage. Men spisebordsstolene bliver trukket ud i præcis den samme gang: Efter de samme retningslinjer skal der fra bordkanten til øen være 80 cm, hvis ingen går bagom, 90 cm, hvis nogen skal kunne klemme sig forbi, og 110 cm, hvis man skal kunne gå frit forbi.
En køkkenø siger altid det samme: "Her kan jeg sagtens være." Det har den ret i. Spørgsmålet er, om du også kan være der bagefter.
Hvor måler du fra?
Den mest almindelige fejl er at måle fra skabets korpus. Bordpladen stikker et par centimeter ud over skabet, og de centimeter går fra gangen. Mål gangen sådan:
Mål fra bordpladens yderste kant til den yderste kant af øens bordplade.
Står et køleskab eller en ovn længere fremme end bordpladen, så mål fra forkanten af hvidevaren i stedet.
Fungerer det også, når lågerne står åbne?
I en tom gang er der plads nok til alle. Prøven kommer, når opvaskemaskinens låge bliver slået ned. Lav disse to tjek:
Opvaskemaskinens og ovnens låge skal kunne åbnes helt uden at ramme øen, og du skal stadig kunne stå ved siden af den åbne låge og fylde maskinen.
To hvidevarer, der står over for hinanden, må ikke røre hinanden, når begge låger er åbne. Sætter du opvaskemaskinen i øen og ovnen lige overfor, giver de to hinanden hånden hver eneste aften. :)
Gæt ikke på, hvor langt en låge rækker ud. Åbn den og mål, eller find målskitsen til hvidevaren.
Hvor stor skal selve køkkenøen være?
Den skal være mindst 60 cm dyb, altså én række underskabe. Skal man kunne sidde langs den ene side, vokser bordpladen til cirka 100 cm.
Den skal være mindst 120 cm lang. Alt, der er kortere, kalder jeg ikke en køkkenø. Jeg kalder det et sidebord, der er faret vild. :)
Den flade, du arbejder på, skal have samme højde som dit køkkenbord. Kun den kant, man sidder ved, kan hæves til barhøjde, hvis du ønsker det.
Tre mål mere, hvis I skal sidde ved øen
De mål kommer fra de samme retningslinjer.
Sæt 60 cm bordplade af i bredden til hver person. Vil du have tre barstole, skal den side af øen være mindst 180 cm lang.
Giv bordpladen et udhæng, så der er plads til knæene: 40 cm er nok ved bordpladehøjde, som er cirka 90 cm, og 30 cm ved barhøjde, som er cirka 110 cm.
Bag barstolene, målt fra bordpladens kant, gælder de samme tre tal som ved spisebordet: 80, 90 eller 110 cm.

Regnestykket: Hvor bredt skal køkkenet være?
Nu lægger vi tallene sammen. En almindelig række underskabe med bordplade er cirka 60 cm dyb. Mål den frie bredde fra væg til væg, og find den linje, der passer til dit køkken.
Med skabe langs én væg, en ø overfor og kun passage bag øen skal du bruge 60 + 110 + 60 + 90 = 320 cm.
Med samme opstilling plus barstole bag øen og folk, der går bag stolene, skal du bruge 60 + 110 + 100 + 110 = 380 cm.
Med skabe langs to vægge og en ø i midten skal du bruge 60 + 110 + 60 + 110 + 60 = 400 cm.


Lav det samme regnestykke for længden: Skal man kunne gå rundt om begge ender, skal du bruge 90 + 120 + 90 = 300 cm.
Bruger du undtagelsen for én person, så regn med 90 i stedet for 110 i den gang, du arbejder i: Så falder det samlede mål for én række skabe plus ø til 300 cm.
Når tallene ikke går op: Halvø, spisebord eller ingenting
Er din bredde mindre end de tal, er mit svar nej, lad være med at bygge øen. At stjæle 15 cm fra gangen for at klemme den ind er et afdrag, du betaler hver eneste dag.
Du kan bygge en halvø: Byg den ene ende af øen sammen med en væg eller med køkkenbordet. Så går de 90 cm passage i den ende ud af regnestykket, og du beholder både bordpladen og siddepladserne.
Du kan vælge et spisebord: Vil du gerne have, at nogen kan sidde i køkkenet og snakke, mens du laver mad, kan et bord også det. Et bord kan skubbes ind til væggen, når huset er fuldt, og det kan en køkkenø ikke.
Du kan lade midten stå tom: Et frit gulv, du kan vende dig på, fungerer bedre end en ø, der er klemt ind.
Før du bestiller noget: Én aftensmad med papkasser
Før du bestiller noget, så stabl papkasser i øens størrelse op til bordpladehøjde. Lav derefter en hel aftensmad rundt om dem: Lad opvaskemaskinens låge stå åben, tag en bradepande ud af ovnen, og stil dig ved kogepladen, mens en anden går hen til køleskabet. Støder du ind i kasserne, kommer du også til at støde ind i øen.
Hvis der skal kogeplade eller vask i øen
En kogeplade eller en vask gør øen til en installationsopgave og ikke kun et møbel. Vand, afløb og el skal føres frem under gulvet, og derfor skal beslutningen tages, før gulvet bliver lagt. Siger du "lad os også få en vask i øen", når gulvet er lagt, skal det gulv brydes op igen.
Hvis tallene passer, men dit køkken ikke er et rent rektangel
Går en dør op midt i gangen, ligger altandøren lige for enden af øen, eller sidder der en rørkasse i et hjørne, er regnestykket ikke nok i sig selv: Øens placering, retning og længde afhænger af din egen plantegning.
Vil du helst ikke tage den beslutning alene, gennemgår vi i en online indretningssession dit køkkens mål og billeder på forhånd og vejer mulighederne sammen med dig på mødet. Bagefter får du en målfast indretningsplan på e-mail. Sessionerne foregår på engelsk. Målsatte arbejdstegninger til snedkeren er ikke en del af sessionen. Den afklarer spørgsmålet "ø, halvø eller bord, og præcis hvor?"
Tag de her tal med i lommen
Sæt 110 cm af dér, hvor du arbejder, 120 cm, hvis I er to om madlavningen, og 90 cm dér, hvor du kun går forbi.
Er der altid kun én, der laver mad, og kan du ikke undvære øen, kan 90 cm på arbejdssiden gå an som det allermindste, og så er 300 cm fri bredde nok til én række skabe plus ø.
Kig efter en fri bredde på mindst 320 cm til én række skabe plus ø og mindst 400 cm til to rækker skabe plus ø.
Går tallene ikke op, så vælg en halvø eller et spisebord.
En køkkenø er dejlig, så længe du kan danse rundt om den. Kan du ikke det, er den ikke længere en ø. Den er en bil, der er parkeret midt i dit køkken. :)





Kommentarer